Kontroller kan ske både på enkelt-hest niveau og på besætningsniveau – hvad er så forskellen?
Jannie Sommer står for ajourføringen af registret på FRK, kontakt Jannie på 40544528 hvis du har spørgsmål.
* Enkelt hest: Fødevarerstyrelsen kommer uanmeldt, og skal kontrollere om din hest er udelukket fra konsum, tjekke pas, besigtige hesten og tjekke dit skab for evt. medicin. Er hesten ikke udelukket fra konsum skal du ligeledes kunne dokumentere reglerne om foderhygiejne.
* Besætning: den ansvarlige for besætningen (FRK) skal kunne dokumenterer hvilke heste der har opholdt sig på stedet, opstaldningsliste, vise pas på samtlige heste (her skal passet være på FRK indenfor ca. 30 min, hvis ikke det opbevares i pas-skabet), kontrol af medicinopbevaring osv.
Så hvad skal du have styr på?
Er din hest udelukket fra konsum er reglerne ikke så kompliceret, men du skal have styr på følgende:
• Pas skal kunne fremvises på forlangende. FRK anbefaler at du opbevarer det i passkabet
• Du må kun opbevarer receptpligtig medicin der er ordineret af en dyrlæge (der skal være en etiket på medicinen).
• Medicin skal opbevares utilgængeligt for andre, dvs. skal være låst inde (gælder også håndkøbsmedicin).
Er din hest ikke udelukket fra konsum, betegnes hesten som produktionsdyr, og der er yderligere regler der skal overholdes:
• Du skal overholde reglerne for foderhygiejne og fødevarerhygiejne
• Kunne dokumentere hvilket foder din hest får, evt. en logbog. Her skal stå “fodernavn”, “mængde”, “dato for købet” og “hvem der har solgt dig foderet”. Det gælder alt din hest indtager, så også fodertilskud osv. – FRK kan jeg være behjælpelig med dokumentation for det foder rideklubben giver, men du er selv ansvarlige for at indhente de oplysninger,
• Registrerer dig hos landbrugsindberetning
• Du må ikke selv give hesten nogen former for medicin (heller ikke ormekure) med mindre du har medicinhåndteringskursus.
• Medicin må slet ikke opbevares, men destrueres efter endt behandling.
• Tilbageholdelsessedler skal opbevares i 5 år (også selvom den efterfølgende bliver udelukket fra konsum, bliver solgt eller lign)
Husk det er dig som ejer, der hæfter for evt. bøder hvis regler ikke overholdes – det koster fx. 2.000 kr. hvis der ikke er styr på fremvisning af pas.