Projekt Ny Springbane tog sin begyndelse i 2009, her nedsatte vi et udvalg, som skulle undersøge, beregne og tegne, hvilke muligheder der var for at udnytte det total ubrugelige areal, som vi havde, hvor den tidligere opvarmningsbane til spring havde ligget:
Frederikshavn rideklub har siden 2006 gennemgået en rivende udvikling, hvor begge ridehuse er blevet renoveret med nyt tag, bund og barriere. For at indfri nutidens krav til optimale udendørs forhold for spring og dressur, manglede vi dog meget.
Især for klubbens springryttere var/er forholdene ikke i orden, men ved at inddrage det kuperede areal, bestemte vi os for at lave vel nok landets flottest beliggende springbane, som oven i købet vil kunne bruges, som en yderst flot opvisningsbane eller som yderligere to konkurrencebaner for dressur.
Første "step" var at skaffe midler til projektet.
Der kom tilsagn fra Støtteklubben Kæphesten på 20.000 kr. Gunnar Nu Fonden med 5.000 kr. SparNord Fonden 10.000 kr., Nordea Fonden 25.000 kr, Sponsorspringning 2009 på 68.000 kr, Sparekassen Vendsyssel Fond 25.000 kr, DM ponydressur for hold 2010 85.000 kr, Sponsorspringning 2010 49.000 kr + her i 2011 overskud fra DM ponydressur for hold 80.000 og dette års Sponsorspringning (afholdes 16. december)
Vi tyvstartede i 2009 med at jævne arealet og i 2010 satte vi sikkerhedshegnet op på de to af siderne. Arealet har således stået ubenyttet hen i to år, men nu går vi igang (bestlutningen blev taget på bestyrelsesmødet i november 2011)
Skrænterne bliver færdiggjort og vil komme til at fungere som tilskuerpladser, der bliver etableret fast underlag, ridelag og sat yderligere hegn op. Vi mangler endnu lidt finansiering til dommertårn, hegn og opbevaringsskur (gerne med toiletter) før vi kan melde helt færdig, men allerede 2012 bliver det muligt at ride på arealet, som bliver på 69 x 80 meter.
Vores helt store drøm er at vi i Rideklubbens jubilærumsår 2014 kan arrangere et gigantisk jubilæumsstævne i både spring og dressur.
Du vil her på siden løbende kunne følge med i vores projekt:
